Musikkonservatorier

WORKSHOP • MENTAL STYRKE • SCENEOPTRÆDEN

At yde sit bedste i en koncertsituation, optagelsesprøve eller konkurrence er en færdighed, som skal trænes i takt med, at man udvikler sine musikalske færdigheder. Mental styrke og performance er helt naturlige dele af det at være i stand til at yde en toppræstation, hvilket for mange musikere og konservatoriestuderende hører til dagligdagen. Det rette spændingsniveau kan være med til at løfte en præstation til det absolut ypperste, hvorimod et for højt spændingsniveau kan sabotere en præstation. I begge tilfælde vil oplevelsen sætte spor og på den måde få betydning ikke bare på dagen, men også på den lange bane.

Workshoppen tager udgangspunkt i den teoretiske forståelse af hvad mental styrke og performance kan betyde for præstationsniveauet evt. kombineret med praktisk scenisk træning med og uden instrument.

 

Hvor: Workshoppen eller et foredrag/oplæg kan bestilles til musikkonservatorier og institutioner.

 

Oplæg: Workshoppen kan fungere som et oplæg til karrieredag el.lign., hvor de studerende bliver introduceret til hvorfor mental styrke og performance er vigtige emner at fordybe sig i.

 

Workshop/Kursus: Kursuslængden kan variere efter ønske, men det anbefales at dele workhoppen op over min. 2 tilfælde, så de studerende har mulighed for at afprøve og arbejde med udvalgte værktøjer i den mellemliggende periode.

Desuden udføres en spørgeundersøgelse inden første workshop, så workshoppen bliver så relevant som muligt for de deltagende studerende.

 

Hvad får jeg med hjem?

–  En grundlæggende forståelse af hvordan mental styrke og performance kan løfte dit præstationsniveau

–  En vifte af teknikker og praktiske øvelser

–  Praktisk erfaring med udvalgte teknikker

–  Praktisk scenetræning vha. bl.a. videomateriale